† biˈbede,v.Obs. [OE.bebéodan, f. be- + béodan to bid.] trans. To bid, command. c1000ælfric Deut. iii. 28 Bebeod Iosue.c1000Ags. Gosp. Luke iv. 10 He hys englum be þe bebyt [1160Hatton bebeot] þæt hiᵹ þe ᵹehealdon.c1175Cott. Hom. 225 He [Noe] dede þa swa him god bebead.